Rejsebrev 16

Evia kanalen del 2. Rorto Rafti til Volos

Efter 7 dage i Proto Rafti er vi ved at være klar til at komme videre, men vi afventer at vinden skal aftage fra nord. Det sker d. 7/7 2017 hvor vi letter anker og sejler mod nord. Målet er i første omgang Minporio oppe af Evias kyst. Vi starter tidligt, kl. 5.30 og er fremme kl. 10.00. Turen er for både sejl og motor da vinden ikke helt har lagt sig endnu og er imod os. Specielt inde under land på Evia siden. Ankerpladsen er dog fin og vandet roligt.
Dagen efter d. 8/7 2017 starter vi igen tidligt, dvs kl 5,30 og sejler for sejl, med et reb i storen. Turen går fint og vi ankommer til Chalkis marina kl. 14.00. Undervejs møder vi båden ”Carosel” som vi tidliger på året købte vores nye gamle dinghy af – så vi fik lige en kort snak midt i kanalen.

Chalkis by er ganske fin og vi har en god plads i marinaen så her bliver vi et par dage inden vi skal pasere broen. Broen er lidt speciel da selve broen trækkes tilbage ind under vejen. Selve passagen er ganske smal og der er derfor meget strøm. For at genere trafikken mindst muligt åber broen kun en gang i døgnet, om natten og det er ved slak vand (tidspunktet hvor der er skifter fra højvande til lavvande og strømmen er nul). Vi er sat til at passerre broen d. 10/7 kl. 23.00. Derfor forlader vi marinaen kl. 21.00 for at gøre os klar. Brovagten kalder alle både en af gangen og spørger om de er klar og derefter åbner broen – eller det var planen. Det viser sig at broen har en fejl og kan ikke åbne. Vi ankre derfor i bugten for at prøve igen dagen efter. D. 11/7 2017 kl. 23.30 passere vi broen ved Chalkis i nordgående retning og da vejret er 0 m/s og blankt vand beslutter vi at sejle for motor hele natten og vil prøve at nå vores venner på båden Conquistador oppe ved byen Orie på nord siden af Evia. Dem når vi frem til kl. 12.00 d. 13/7 2017 efter en stille, men meget flot sejlads.
Her møder vi så både Conquistador og SeaTwo og der kræver selvfølgeligt en tur på Tarverna.

Foto 195
Foto 195. Gensyn med venner i Orie

Dagen efter d. 13/7 2017 fortsætter vi sammen med Conquistador videre ind i Volos bugten og lægger os for anker i den nordlige bugt ved øen Moni Panagias.
Her får jeg mit første prøvedyk med flaske. Conquistador har alt udstyr ombord og er vetaraner på området så jeg er helt tryk. Det er en ganske spændende oplevelse at kunne trække vejret under vand for første gang, nu hvor man har svømmet hele livet.
Stedet vi dykker er ikke specielt spændende, men vi når da ned på 10m og jeg får set Valhallas køl nedefra. Det er ikke tit det sker.

Foto 196
Foto 196. Sørens første dyk.

Vi havde planlagt at blive her nogle dage, men næste morgen kl. 5,30 står jeg på fordækket at Valhalla i 1meter dynningen lige ind i stævnen og kigger over på Jacob der ligeledes er kommet ud af køjen. Hurtigt får vi ankret op og kommer ud af bugten. At tage ankeret op hurtigt på Valhalla er dog et spørgsmål om armkræfter for Søren, da vi har et manuelt ankerspil. Men vi kommer sikkert derfra og går om på den anden side af øen for at sunde os. Planen er at gå nordpå i Volos bugten for at ankre ud for en Lidl og handle. Ved 10 tiden. d. 14/7 afsejler vi nordpå da vinden har lagt sig lidt, men det går over stok og sten med genuan ude. Da vi ankommer til stedet ud for Lidl er bølgerne dog for store og vi fortsætter til Volos by og fortøjre på ydermolen, som for øvrigt er ca. 1 km lang.
Volos er en større by og vi oplever mange spændende ting. Bl.a. er vi her under vejrfænomenet Medusa som giver kraftig vind fra nordvest. Det resultere bl.a. i at Lappe næsten synker og jeg må ud i regnen og rede den.

Foto 197
Foto 197. Søren tømmer Lappe for vand

Mens vi er i Volos benytter vi changen for at lege turister og tage en tur med den gamle jernbane mellem byerne Ano Lehonia og Milies. Da vi jo er i selskab med Jacob og Vickie fra Conquestador køber vi kun billet den ene vej og og vandre tilbage. En tur på ca. 10km langs sporet. En dejlig tur.

Foto 198
Foto 198. Det gamle tog

Foto 199
Foto 199. Frokost på vejen ned af bjerget.

Dagen efter havde vi lejet bil sammen med Conquistador og planen var at tage op til klostrene i Meteora.
For at udnytte at vi havde bil i 24 timer blev der også handlet. Og der blev storshoppet. Så meget at vi måtte benytte dinghyerne til at transportere alle varene fra kajen til bådene.

Foto 200
Foto 200. Indkøb (Vickie og Søren med bonner)

Foto 201
Foto 201. Indkøbstransport (Jacob med begge dinghyer)

Da vi næste morgen gør klar til at kører op til klostrene opdager Søren at vores batterier er flade igen og han beslutter de skal skiftes. Så jeg kører alene med Jacob og Vickie.
Det er en kæmpe oplevelse og se disse klostre ligesom det kræver god kondition at tage de mange trin op til dem.

Foto 202
Foto 202

Den 20/7-2018 siger vi farvel til Volos og Conquistador og sætter kursen mod de nordlige sporader. Vi tager dog lige en overnatning i Ommos Pleleoi og fortsætter så d. 21/7 mod Skiathos.