Rejsebrev 8, 2016

Italien, syd Sardinen og nord Sicilien.

Den 27.05 forlod vi Puerto de Cala de Addaya på Menorca med kurs mod øen Isola Di S. Antioco vest for Sardinen i marina Calasetta. Sejlturen forløb delvis for sejl og motor. På de to døgn så vi ingen skibe eller sejlbåde og desværre heller ingen delfiner. Den sidste nat inden vi nåde Øen Antioco fik vi pludselig vind med torden og regn, heldigvis fik vi vinden ind agten fra. Vi ankom kl. 6.30 i en ikke overfyldt marina og med få gæstesejler. Vi fandt en plads og fik fortøjret. Inden vi kunne lægge os til at sove måtte vi spule båden, da den vind og regn vi havde fået i natten løb var fyldt med rødt Sahara sand som vi havde over alt inkl. på sejlene. Der var heldigvis vand på broen. Efter et par timer søvn fik vi meldt vores ankomst til havnekontoret. Efter vejrmeldingen skulle vinden tiltage i løbet af dagen og ja det gjord den også. Øen var ikke starte op på den nye turist sæson endnu, det var ellers vores stor frygt med ublu høje havneafgift men vi slap med 16 euro pr. nat og 2 euro for et bad. Fra Øen sejler der en færge mellem Sardinen og øerne Antioco og Pietro.
Gaderne i byen er smalle og uden fortov men der findes altid plads til bilen, velkommen til Italien. Efter 2 dag her på øen Antioco må vi videre til Sardinen.

foto 65
Marina Calasetta, en lidt anderledes sejlbåd.

Den 31.05 sejler vi fra Calasetta og har kurs mod en ankerbugt ved Teulada. Det blev en sejltur på 30 sm for mortor da der ingen vind er. Der er en lille havn mest med små fiske både men de har også plads til sejlbåde. Men vi vælger at ligge for anker og ligger meget rolig også uden for havnen. Vandet er klart men vi har endnu ikke været i. Vandet skal have rundet de 20 grader for at jeg kommer i.

foto 66
Vores udsigt i ankerbugten Teulada.

Den 01.06 sejer vi videre til ankerbugten Malfatano en tur på 5 sm og igen for motor. I bugten ligger andre sejler. En flot bugt med en lille ø som mågerne har overtaget men de larmer heldigvis ikke om aften/natten. Nu er vi kommet til Italien og små motorbåde/rib sejler tæt forbi bådene på ankerpladsen og de sejler med fuld speed på motoren, der findes ikke noget ind imellem.

foto 67
Ny ankerbugt med klar azurblåvand og med en super glad langturssejler.

Den 02.06 sejler vi fra ankerbugten Malfatano til Villasimus som også har en indsø hvor man kan se flamingoer. En sejltur på 36 sm som blev for motor og sejl. Det er meget brugt at have sejlene oppe og have motoren som støtte når der ikke er vind nok at sejle på og er der gamle dønninger bliver båden stabiliseret. I Villasimus er der mulighed for at proviantere inde i byen og der findes vaskemaskiner i marinaen. Desværre går der ikke en bus fra marinaen til byen (turist sæsonen er ikke starte endnu) så det blev en gåtur på 4 km hver vej. Det er muligt at tage en taxa men vi tænker at vi har godt af lidt motion og går turen til supermarked og håber at vi kan tage en taxi tilbage til marinaen men vi finder ingen taxa og siesta er startet så alt er lukket. Vi traver 4 km tilbage med alt det vi nu har indkøbt. Der fik vi lang arme og vores lille mormor vogn blev slidt og står nu til udskiftning.

Den 04.06 Sejler vi om til ankerbugten Giunco en tur på 5 sm og som ligger omme på den anden side af Villasimus. Bugten har en super flot sandstrand og klart vand. Desværre ligger vi ikke godt beskytte for dønningerne som kommer først på morgen. Vi vælger at stå op for at sejle videre til Sicilien da vind retningen passer til det.

foto 68
Så må der bades fra båden ved Giunco bugten.

Den 05.06 forlader vi så ankerpladsen ved Giunco for at sejle videre til Sicilien en tur på 161 sm. Vi starte ud med at sejle for sejl der er go´vind men det bliver ikke ved og sidst på dag er der ingen vind tilbage og det ender med at resten af turen er for motor med sejl som støtte. På overfarten får vi flere gange besøg af delfiner. De er meget legesyge og vil gerne vise os deres spring og er så tæt på, at de sprøjter vand på os. Vi ser flere sejlbåde og skibe i løbet af dagen og natten. Næste formiddag får vi øje på en større jolle med påhængsmotor som driver rundt ca. 70-60 sm fra land. Vi er glade for at vi ikke mødte den om natten, det ville have givet os forskrækkelse at ramme den. Vinden kommer igen jo tætter vi når Sicilien. Vi når San Vito La Capo på Sicilien kl. 14. Marinaen består af 3 marinaer som hver har en bro og da vi kommer ind af havnehullet er der en der står og vinker, at vi skal kommer der over. Vi får lagt til ved hjælp af morringlines. På den bro vi ligger er vi 2 gæstesejler. Bad og toilet er i en skurvogn men pænt rent og de har end da også WI-FI.
Det er en rigtig ferie by, men en af de mindre, uden de store hotel komplekser. Her fik vi vores første rigtig Italienske pizza som er den til dato den bedste vi har fået. Prisen for at ligge her er 30 euro så er det også betalt. Vores plads ligger yderst på broen, så de dønninger som når ind i havnehullet mærke vi men vinden lægger sig i løbet af aften/natten.

foto 68a
En forladt jolle på åben hav.

foto 69
Vores udsigt fra cockpit ved San Vito La Capo på Sicillen

Den 07.06 forlader vi San Vito La Capo for at finde anker bugten Baradi Mondello en tur på 28 sm for mortor Det er ikke en beskyttet ankerbugt som f.eks. på nord siden af Menorca. Bugten er ikke særlig dyb i forhold til kysten så dønningerne kan hurtig finde vej herind. Vi ligger uden foran en ferieby med en meget lang strand. Byen har en meget flot renoveret badeanstalt som står på søjler ud i vandet. Badehuset bruges i dag som rasturante m.m. Vi fik den aften fornøjelsen at hører musikken fra en koncert som vi tro blev afholdt fra badehuset. Dejligt med musik til maden. Vi fik en stille og roligt nat her på ankerpladsen sammen med 3 andre både.

Den 08.06. sejler vi videre til Cefalu, en tur på 35 sm som også igen blev for motor. Cefalu er en lidt speciel by da den er bygget op af og rundt om en klippe. Marinaen ligger på den østlige siden af klippen og byen på den vestlige. Man kan godt i rolig vejr ligger om ved for anker ud for byen, men da vi ankommer løber der gamle dønninger lige ind mod ankerpladsen.
Vi havde set på AIS’en, at der var sejlbåde som lå for anker uden for marinaen men inde i selve havnen. Da vi kom ind i havnen lå der 3 både for anker og marinaen var halv tom. I mens vi kigget os omkring kom der en gummibåd og i møde. Det viste sig at være havnemester og han ville gerne have os ind i marinaen for 25 euro inkl. vand og strøm pr. dag. Det kunne vi ikke afslå og fik en plads i marinaen, det var billigt….Men der er så heller ikke bad/toilet i marinaen ….måske derfor den billige pris. Men vi lå super godt og roligt. Byen Cefalu er en super hyggelig by især den gamle bydel med smal gader med vasketøjret hængene på tværs. Husene er meget smalle men dybe og etagerne er forbundet med stejle stentrapper og når de ældre bliver for trætte til at kunne gå op og ned af trappen flere gange om dagen, sænker de deres affalds pose ned fra altanen men ikke længer en at den hænger 1til 1,5 meter over gade niveau. En sjov lille detalje.
Vi har valgt ikke at tage brusebad i vores lille badeværelse, det kunne vi godt, da der er afløb men det giver bare en masse aftørring bagefter. Hvordan gør vi så, når der ikke er badefaciliteter. Vi har en af disse sprøjter som man bruger når man sprøjter gift i sin have. Vi har monteret en lille håndbruser i stedet for fortøveren og kan nu tage bad i cockpittet. Vi ser mange sejlbåde og motorbåde der tager bad på denne måde også i havnen.

foto 70
Cefalu på Sicilien.

Den 10.06 sejler vi videre til Capo D´Orlando en tur på 32 sm. D´Orlando er en marina som endnu ikke er færdig. Men vi vælger at se om vi kan ligge for anker i havnebassiet og så er det jo fredag og i weekenden sker der nok ikke så meget arbejde der. Da vi ankommer er det en byggeplads men der er fin dybde i havnebassiet og de er næste færdig med betonkajen rundt. Der var ingen adgang forbudt skilte ingen byggefolk på pladsen så v. i smider anker og sover roligt til næste morgen. Kl. 06 bliver vi vækket af byggefolk som møder op på byggepladsen. Der kommer en jolle med et par folk som gerne at vi sejler videre, da de skal i gang med deres arbejde, så det gør vi. De folk som arbejder nok på en akkord, hvornår deres arbejde skal være færdig. Iflg. Reklamen om den nye havn skulle det ende med en meget dyr marina som kan tilbyde det meste incl. Wellness.

foto 71
En ikke helt færdig marina, hvor vi anker for natten.

Den 11.06 sejler vi videre til Marina Poseidon som ligger ved byen Milazzo og er en tur på 28 sm. Sejlturen er igen for motor og ingen vind. Vi kommer for forbi ørerne Vulcano, Liparia og Salina vi kan lige ane konturerne det er meget varme dis. Mens vi ligger her i Milazzo skal vi have fundet ud af hvornår det er bedst at gå gennem Messinastrædet med medstrøm og vinden i rykken. Det bliver den 12.06 kl. 14.30 at vi skal igennem Messinastrædet så er vinden rigtig og vi har medstrøm.
Bugten ved Milazzo er motorvej af alm. færger og hurtig færger samt større tankskibe. I dette virvar har vi så de hurtig motorbåde så vandet i bugten er fyldt med krapsø også uden vind.
Vi får lagt til i Marinaen med morringlines og de har også fortøjning til broen som skal bruges pga.den uro der er i vandet. Ja, vi ligger lidt urolig men til aften lægger det sig. Vi undersøgte de andre marinaer og de har den samme uro kan vi se. Havneafgiften er pr/døgn 45 euro incl vand/strøm og der findes bad i en ombygget skurvogn, meget hyggelig havnemiljø og folkene på havner er meget venlige.

foto 72
Marina Poseidon ved byen Milazzo på Sicilien

Den 12.06 sejler vi mod Roccella Ionica en sejltur på 95 sm. Vi finder hurtig ud af at vi ikke er den eneste sejlbåd der skal gennem Messinastrædet i dag på det tidspunkt. Igen går det for mortor der er ingen vind. Mod Messinastrædet bliver vi overhalede af sejlbåde og vi kan se de krænger lidt. Jo tætter vi kommer på selve Messinastrædet jo mere vind kommer der, ja vi snakker om at gå fra ingen vind til rigtig meget vind (ca. 12-16 m/s) på 15 min. (vores vindmåler står af). Vindretninger og styrken er forkert i forhold til vores vejrmelding. Vi ved ikke om vi skal vende om eller sejle videre men kan se at de andre både sejler ind i Messinastrædet. Vi sejler i stiv modvind ind i Messinastrædet men har medstrøm og en halv meter bølger som gradvis lægger sig jo længer vi kommer ind i strædet. Den første udfordring er færgehavnen hvor der ligger 5 færger, men vi når at komme forbi dem inden den første af dem sejler. Vi holder os på fastlands siden i strædet men ser at der er flere sejlbåde som ligger midt i strædet. Halvvejs gennem strædet er der ikke mere medstrøm men stadigvæk modvind som nu har aftaget til 6-8 m/s. Endelig er vi i gennem Messinastrædet og håber nu af vinden ikke vil dreje med rundt men jo vi har nu vinden mod os og dønninger fra siden en rigtig dårlig cocktail. Vi forsøger at stabilisere båden ved at rulle fokken ud ændre på kursen så vi ikke får dønningerne fra siden. Den nat bliver der ikke sovet meget. I løbet af af natten ser vi torden og lyn ind over land men vi for heldigvis ikke noget af det. Langsom nærmer vi os Reccella Inonica og kl. 06.00 har vi fortøjeret til en bro i marinaen og på hovedet i seng.

foto 73
Fiskebåden med udstyr til at fange sværfisk, ved indsejling til Messinastrædet.

Den 13.06 lå vi godt i Roccella Ionica marina som ligger 2 km fra byen. I marinaen møder vi en anden dansk sejlbåd som har ligget her vinter over. De kunne fortælle os at vi kunne låne cykler gratis i marinaen og at pizzaerne fra Pizzeriaet på marinaen er super gode og billige. Den danske sejlbåd var på vej til DK. I denne sejlsæson er det den anden dansk båd vi indtil videre har mødt, man kan ikke sige at det vrimler med dansk både på vores rute. Prisen pr/døgn for at ligge i marina er for vores båd 30 euro inkl. vand/el. Der er ligeledes badefaciliteter med i prisen. Der ligger flere mindre supermarkeder i byen og et større et nord for byen som desværre havde middagslukke da vi kom forbi. Mellem marinaen og byen ligger er en fanatisk lang og lækker badestrand som endnu ikke var fyldt med turister men alle parsoller og liggestolen var på plads. Vejret var ok, sol og let skygget 25-27 grader og om aften var der godt med en trøje. Pizza var super gode og størrelse på pizzaerne var ½ meter eller en meter. En ½ meter pizza til 12 euro er nok til to personer, det kan vi begge anbefale vi man skulle komme på de kanter.

foto 74
En halvmeter pizza i Roccella Ionica marina.

Den 15.06 kl. 05.00 sejler vi videre til Crotone en tur på 70 sm. Vi starter så tidlig for at kunne ankomme Cortone sidst på eftermiddagen. Sejlturen forløb først for motor og senere med genua rullet ud. Vejrmelding holdt og denne gang vi fik vinden fra den rigtig retning og ankom til Crotone kl. 17.30.
Havnen ligger godt beskytte af en 3-4 meter høj mur mod havet. Det er først bagved den højre murer, at man for øje på marinaen. Gæstesejler ligger på den første flydebro man møder bagved den høje murer. En marinero stod klar på flydebroen og anvist os en plads. Havneafgiften er 30 euro pr./døgn inkl. Vand/strøm og bad koster 1 euro. Vi lå ved siden af en hollandsk båd som kunne fortælle os at de havde ligget her i 5 dage, de ventede på et vejrvindue, så de kunne komme videre til Sicilien. Nabo båden fortalte ligeledes at først på aften står der en kraftig brise en af havnehullet som giver uro i havnebassinet men at den lægger sig igen. Crotone er en by med gode mulighed for at proviantere, de har et stort marked hver formiddag med alt fra frugt og grønt samt fisk og kød. Supermarked fandt vi også, så alle depoter blev fyldt op. Mens vi venter på et godt vejrvindue til Corfu bruger vi tiden på at udforske byen. Vi tog turen gennem den gamle bydel hvor gaderne er så smalle at der kører ingen biler her, tænk at der findes steder i Italien uden støj fra biler/ scooter. Nogen gange havde man følelsen at gå i folks baggård. Fra den den gamle by gik vi videre op til en gamle fæstning der desværre ikke var holdt vedlige, ukrudt stod meterhøjt og gelænder mangler eller var delvis nedbrudt, men udsigt er fantastisk. Her oppe fra fik vi øje på en erhvervshavn, meget stor og tom. Ved nærmer kig i erhvervshavn lå der parkerede skibsvrag og et par gamle fragter. Det så ud til at havne ikke længer var i brug. Alle fiskebåden lå alle over i den anden havn i lag. Det virker meget mærkeligt at der ligger et helt ubrugt havnebasin hen.
Mens vi lå her i marinaen kom det ene kuling efter den anden, så det var umuligt at benytte sig af de vaskemaskiner som også var her, jeg havde ikke nok storm klemmer med og vi så flere der måtte hente der vasketøj i havnebasiset.

foto 75
Udsigt fra fæstning over marinaen i Crotone.

foto 76
Den gamle bydel med de smalle gader i Crotone, hvor man nemt kan fare vilde.

Den 18.06 sejler vi fra Crotone med kurs mod øen Nisos Othonoi som ligger nord for Corfu en sejl tur på 115 sm. Vejrmelding var først ingen vind og senere en halvvind på en 8-10 ms så vil ville kunne sejle for sejl, noget vi ikke har gjort længe. De første timer ingen vind og over middag kommer vinden foran for tværs men vi forventet at vinden skulle dreje til halvvind. Men det sket ikke, vinden tog til i styrke og spidssede mere til. Vi ændre kursen mod Leuca som ligger længer oppe af den italiske kyst. Vi havde ikke lyst til at krydse over til Corfu, derfor denne kurs ændring. Kl. 04 om morgen smider vi anker ud foran byen Leuca lige overfor byens diskotek. Der ligger i forvej mange andre sejlbåde for anker som nok også er blevet snydt af en vejrmelding som ikke passede. Da vi nærmede os anker pladsen bliver vi overrasket over at der er mange sejlbåde der ligger for anker uden ankerlys. Det gør det ikke nemmer for os som kommer efter det er blevet mørk og skal finde et anker sted med alle de sorte skygger, de både er ikke nemme at se i mørket.

Den 19.06 Vi ligger for anker udenfor Leuca og er lidt i tvivl om vi skal sejle videre mod Corfu i dag eller vente. Ifølge vejrmelding er der igen en Mistral på vej men at vi kan måske nå at komme over til Corfu inden den kommer ned gennem Adriaterhavet. Vi vælger at sejle fra ankerpladsen ved Leura kl. 18.00 samme dag med kurs mod øen Nisos Othonoi nord for Corfu en sejltur på 48 sm..